Sikkerhed under vedligeholdelse af turbiner ved hjælp af ZARGES arbejdsplatforme

KUNDEN

Der flyder gevaldige vandmasser gennem rørene på kanalkraftværket E.ON Wasserkraft i Töging ved floden Inn: Op til 340 kubikmeter vand, altså hele 340.000 l, strømmer gennem rørene hvert sekund. En tilstrækkelig stor kraft til at generere en masse miljøvenlig strøm.

Det blev allerede opdaget af fagfolk tilbage i 1920'erne, og de begyndte at udnytte floden Inns vældige kraft. Vandkraftværket består ikke kun af kraftværket i Töging. Allerede 20 km oppe ad floden drejer den kanal af, der fører vandet til Töging. For enden af kanalen står et 110 m højt vandtårn, hvorfra 14 faldrør fører til kraftværket. Hvert rør er over 50 m langt og har en diameter på 4 m. Anlægsarbejdet varede 5 år, hvor 7.000 medarbejdere flyttede over 14 millioner kubikmeter jord og forarbejdede 400.000 kubikmeter beton og 11.000 ton stål. Omkostninger blev angivet som 23,12 millioner Goldmark.

I Töging driver vandet med en faldhøjde på 30 m de 14 turbiner i kraftværket. Fra kraftværket blev taget i brug i 1924 og frem til 1999 genererede det ca. 40 milliarder kilowatttimer miljøvenlig strøm. I begyndelsen blev næsten al strømmen brugt på det nærliggende aluminiumsværk, men siden værket blev taget ud af drift, er strømmen udelukkende blevet anvendt til det trefasede netværk.

Vandkraftværket i Töging er en del af E. ON Wasserkraft's miljøvenlige energiudnyttelse. 16 medarbejdere sørger for gnidningsfri drift samt vedligeholdelse af turbinerne og generatorerne. Det er en stor udfordring ved Inn, for floden medbringer mange suspenderede stoffer – selv med en gennemsnitlig belastning med suspenderede stoffer drejer det sig om ca. 13 ton om dagen, som efterlader sig spor efter gennemløbet gennem turbinerne.

OPGAVEN

Derfor slukkes der for turbinerne en gang om året, og så skilles de fuldstændigt ad og gennemgås grundigt. Over en periode på tre måneder arbejder teknikerne med at udskifte alle sliddele, rengøre turbinen og lukke tæt igen. I den forbindelse skal der udføres mange forskellige opgaver.

Tidligere blev der monteret et stillads til arbejdsopgaverne på de op til 4 m høje dele af turbinen. Det var ikke bare besværligt, men begrænsede også fleksibiliteten. Opbygning og nedtagning var besværligt, og selv små højdeændringerne krævede, at stilladset skulle bygges helt om. Desuden var der ikke altid plads til et stillads inde i kraftværket. "I henhold til en bestemmelse fra E.ON Wasserkraft må der ikke længere udføres arbejde fra enkeltstiger", forklarer Robert Eder, som er kompetenceteamleder på Wasserkraft am Inn. "Vi skal kunne stå sikkert og bruge begge hænder, f.eks. til at skrabe de gamle tætninger af og erstatte dem med nye."

LØSNINGEN

Med ekspertrådgivning fra ZARGES-salgskonsulenterne blev medarbejderne hos E.ON-Wasserkraft præsenteret for den nyudviklede ZAP arbejdsplatform fra ZARGES. Den kombinerer fleksibiliteten fra en stige med sikkerheden fra et stillads. De stabile og højdejusterbare stigedele bærer en standsikker platform med gelænder hele vejen rundt. "ZAP er en stor lettelse for os", fortæller Robert Eder efter de første anvendelser. Allerede opstigningen er betydeligt sikrere og enklere end med et stillads. På arbejdsplatformen står medarbejderen ikke bare sikkert, men kan også arbejde frit med begge hænder og endda lægge sit værktøj fra sig. 

Arbejdsplatformen kan problemfrit og med få håndbevægelser indstilles til den ønskede højde, og de integrerede hul gør den også nem at flytte. "Alle, der har arbejdet med den, er begejstrede for den", fortæller Robert Eder. 

ZAP anvendes ikke længere kun til vedligeholdelse af turbinerne på E.ON-vandkraftværket i Töging, men også til mange andre arbejdsopgaver. "Opstillingen er ikke mere arbejdskrævende end for en enkeltstige", siger Robert Eder. Medarbejderne er trygge ved den høje arbejdssikkerhed, som ZAP giver.

TEKNISKE EGENSKABER

"Fleksibel som en stige, sikker som et stillads" lyder vores slogan for ZAP arbejdsplatformen fra ZARGES, som lukker gabet mellem stiger og stilladser. Især ved længerevarende eller fysisk krævende arbejde i højden giver ZAP den bedst mulige komfort og maksimale sikkerhed.
De nye arbejdsplatforme kan klappes sammen som en stige, og de integrerede hjul gør det let at transportere dem. De kan bygges op og stå klar til brug på stedet på mindre end et minut. Den store platformflade med gelænder hele vejen rundt giver sikker stand og maksimal sikkerhed, især ved alle arbejdsopgaver, der kræver brug af begge hænder. 

ZAP arbejdsplatformen fra ZARGES fås i to forskellige varianter – som teleskopplatformstige, der kan justeres i højden med det kendte og gennemprøvede skydestigeprincip, eller som højdejusterbar platformstige med stor flade og skridsikre trin for bekvem opstigning. Begge varianter kan justeres i højden. Med få håndbevægelser kan der opnås arbejdshøjde på til 4,20 m (med platformstiger) eller 3,20 m (med platformtrapper). 

ZAP serien fra ZARGES udvides nu med flere nye produkter:

  • ZAP arbejdsplatform: En højdejusterbar platform med op til 5,60 m arbejdshøjde, som kan klappes sammen og dermed spare plads.
  • Z600 ZAP trappestige: En trappestige med fem skridsikre trin og en stor ståplatform, der er omgivet af et sikkerhedsbur. Som option fås ekstra støtteben for endnu bedre standsikkerhed.
  • Z500 ZAP teleskopplatformstige og Z500 ZAP platformstige: Prisbillige alternativer for maksimal standsikkerhed. Succesprodukter med lidt lavere udstyrsniveau og samme høje sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

INTERVIEW MED ROBERT EDER, KOMPETENCETEAMLEDER HOS E.ON WASSERKRAFT AM INN

Z-ekspertforum:Hvilke faktorer førte til anskaffelsen af ZAP arbejdsplatformen fra ZARGES?
Robert Eder:I vores virksomhed prioriterer vi arbejdssikkerhed meget højt. Derfor har vi i nogle år haft en regel om, at stiger kun må bruges til at nå en højereliggende arbejdsplads. På den anden side var det altid meget besværligt at opbygge og nedtage et stillads i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde på vores turbiner.
Z-ekspertforum:Hvilke arbejdsopgaver anvender I ZAP til?
Robert Eder:Vi bruger ikke kun arbejdsplatformen til vedligeholdelsesarbejde på turbinerne. Den giver også høj arbejdssikkerhed ved mange andre opgaver, f.eks. ved auditering af vores kraner eller andre arbejdsopgaver i højden. Vi har brug for at kunne stå sikkert og bruge begge hænder til mange forskellige opgaver. Derfor er arbejdsplatformen med gelænder hele vejen rundt den helt rigtige løsning.
Z-ekspertforum:Hvordan har medarbejderne reageret på det nye opstigningssystem?
Robert Eder:Alle, der har arbejdet med den, er begejstrede for den. Når man først har prøvet at arbejde med ZARGES arbejdsplatformen, vælger men den igen og igen. Den er let og hurtig at bygge op, den kan transporteres problemfrit, og så kan den klappes sammen tll pladsbesparende opbevaring. Som chef har jeg det bedre, når medarbejderne står sikkert og har begge hænder fri til deres arbejdsopgaver.
Z-ekspertforum:Er én ZAP overhovedet nok til de mange forskellige arbejdsopgaver på vandkraftværet?
Robert Eder:Erfaringerne er faktisk så gode og medarbejdernes begejstring så stor, at vi allerede overvejer at anskaffe endnu en ZAP. Vi vil under alle omstændigheder videregive vores erfaringer til resten af koncernen, så vores kolleger også kan få den bedst mulige sikkerhed ved arbejde i højden.

KONTAKT

Ønsker du mere produktinformation om ZARGES arbejdsplatforme?
ZARGES ZAP arbejdsplatforme i vores produktsegment

Eller kontakt os, hvis du har spørgsmål:
Du kan ringe til os i kundeservice for opstigningsteknik på +49-(0)881-687-100, eller brug vores kontaktformular.