Centrum for tysk forskning i Antarktis – Neumayer-Station III

Hvad er det for en forskningsstation?

Som den første forskningsstation i Antarktis er Neumayer-Station III (som drives Alfred-Wegener-Institut, Helmholtz-Zentrum für Polar- und Meeresforschung) en kombineret bygning til forskning, drift og beboelse på en platform over sneoverfladen – som er forbundet med en garage, der er bygget ind i sneen.

Inde i et beskyttelseshylster på platformen er der i alt 100 containere med beboelsesrum, køkken, messe og hospital samt forskellige laboratorier, radiorum, sanitærrum, en energicentral og en snesmelter. Garagen under stationen indeholder værksteder, forråds-, affalds- og tankcontainere samt parkeringspladser til pistenbullys og snescootere.

Isshelfkanten, hvor forsyningsskibene lægger til, ligger ca. 16 kilometer væk.

Det er et væsentligt kendetegn for stationen, at begrænsningerne på grund af den voksende sne- og isoverflade kompenseres ved hjælp af hydraulisk løfteudstyr, uden at der efterlades byggekomponenter i sneen. Den samlede last på ca. 2.300 tons er fordelt på 16 fundamentplader. Inden hele stationen løftes, trækkes disse snefyldte fundamentplader op enkeltvis, og til sidst fyldes hele garagerummet op med sne.

I den antartiske vinter bor og arbejder der som regel ni personer på stationen: en læge, der også er stationsleder, en meteorolog, en luftkemiker, to geofysikere, en ingeniør, en elektriker, en radio-/elektronikspecialist og en kok. De overvintrende personer bliver der 14-15 måneder. Men i 9 måneder er de kun i kontakt med verden udenfor via radio.

Hvor ligger stationen?

Ekströmisen, Atka-bugten, den nordøstlige del af Weddellhavet: Ekströmisen er et ca. 8.700 kvadratkilometer stort og 100-850 m tykt shelfisområde i Øst-Antarktis.

Hvad er formålet med forskningen?

Forskningsarbejdet har til formål at afkode de forandringer i det globale miljø og jordens klimasystem, som dels forekommer naturligt og dels skyldes mennesker.

Derfor er det en vigtig opgave for Alfred-Wegener-Institut at give den tyske forbundsregering løbende information om forskningsresultaterne og kompetent rådgivning inden for miljøpolitik.

Hvordan kommer ZARGES-kasserne frem til stationen?

På to forskellige måder. For det første modtager stationen normalt forsyninger fra forskningsskibet "Polarstern" én gang om sommeren (på den sydlige halvkugle typisk i december – altså når der er vinter her i Europa). Skibet er har containere om bord, der er fyldt op med proviant og teknisk udstyr, som læsses af ved shelfiskanten i Atkabugten og køres videre til stationen med pistenbullys.

Desuden lander forsyningsfly på stationen 8-10 gange i løbet af den korte antarktiske sommer. De transporterer også materiale, men de er først og fremmest beregnet til transport af forskere og teknikere.

Flyveruten for kasserne er normalt Tyskland (Frankfurt am Main) – Cape Town – russisk station Nowolasarewskaja – Neymayer-Station.
Fra Cape Town til den russiske Novo-station fragtes kasserne om bord på et Iljuschin-fly. Fra Novo til Neumayer omlastes de typisk til mindre Basler-fly (tidligere DC-3).

Hvad transporteres i kasserne?

Først og fremmest teknisk udstyr og materiale, der er meget følsomt og kræver særlig beskyttelse, så det kan altså ikke bare opbevares i en køjesæk.
Og: De fleste deltagere i ekspeditionen har derudover en ZARGES-kasse med, hvor de opbevarer personlige og private ting, som de ikke vil undervære i denne krævende tid.

ZARGES-medarbejderne er glade for at være en del af dette vigtige forskningsarbejde, og vi ønsker hele Neumayer-teamet og Alfred-Wegener-Institut fortsat succes.

ALFRED-WEGENER-INSTITUT

Du kan læse mere om Alfred-Wegener-Institut og Neumayer-Station III HER .